SEO ved relancering af hjemmesider/webshops

Ved relanceringen af en ny hjemmeside, er der nogle faldgrupper, som du skal passe på ikke at falde i. Det handler om, at den goodwill og de placeringer du har opnået på din gamle hjemmeside.

På vores kurser i søgemaskineoptimering, har vi oplevet mange, som ikke var klar over faldgrupperne, når en ny hjemmeside skal afløse den eksisterende.

Denne artikel tager dig gennem nogle af de væsentligste punkter, som du skal være opmærksomme på.

  1. Siderne på den ”gamle” hjemmeside, som er indekseret i Google, må ikke bare blive slettet i forbindelse med at den nye hjemmeside går online. Så vil brugerne opleve, når de klikker på et link i Google, at de kommer ind på en side, som ikke findes. Måske vil de endda tro at hjemmesiden er nede.
  2. Resultaterne i Google skal lede ind på de rigtige nye sider, for at holde konverteringerne oppe. Derfor skal du sørge for, at Google får besked om, at siden er flyttet og den goodwil som den gamle side har optjent, flyttes med over på den ny side.
  3. Sider med høj PageRank er vigtige at beholde med det samme sidenavn. Vi anbefaler, at disse sider også beholdes på samme placering i menustrukturen.
  4. Lav en 404-fejl-side, således at brugerne ikke bare får en almindelig fejlside, hvis du skulle have overset at fortælle Google, at en side er flyttet.
  5. Lav et Google Sitemap for den nye side. Dette vil hjælpe Google med at indeksere den nye hjemmeside hurtigt og rigtigt.
  6. Sørg for at metaoplysningerne er korrekt udfyldt fra starten, da dette vil sikre en god og korrekt indeksering af hjemmesiden.

Hvis disse ting er i orden, kan man undgå at tabe trafikken på gulvet. Vi har oplevet eksempler på hjemmesider, hvor trafikken er faldet med 50 % og det har taget op til tre måneder, for at opnå samme trafik som tidligere. Dette betyder bestemt ikke, man skal afholde sig fra at lave en ny hjemmeside, hvis den gamle ikke er tidsvarende, men bare at søgemaskineoptimering skal tænkes ind i processen.