Få styr på SEO, når du opdaterer dit website

Når du laver en ny version af dit website, så er det vigtigt at have styr på SEO. Jeg har desværre oplevet hjemmesider, der mister over 50 % af trafikken fordi de ikke havde styr på, at deres sider på hjemmesiden skifter adresser (Får nye URL).

I værste tilfælde, så taber man alt den goodwill, som man har optjent på Google og det er en lang process at opbygge trafikken igen. Disse simple regler sikrer, at trafikken ikke bliver tabt,og er skaden sket, så skal du hurtigt mulig iværksætte denne plan.

Diagnose, kig på din webstatistik:

  1. Find trafikken fra søgemaskinerne. Vælg en lang periode og se om der er et pludselig fald i trafikken og gå gerne i dybden med at se præcis hvilke trafikkilder der falder – oftest er det trafikken fra Google.
  2. Find sidevisninger i Google Analytics og se, om der er en pludselig stigning i antallet af visninger på din 404 side.

Regler for at undgå at tabe trafikken ved omlægning af hjemmesiden

  1. Bevar URLerne så vidt det er muligt. Jo ældre en URL er, jo mere goodwill har den optjent i Google
  2. Alle de sider, der er nød til at skifte URL, de skal have 301 rediret fra den gamle URL til den nye. En 301 rediret fortæller Google, at denne side permanent er flyttet til en anden URL.
  3. Lav en super god 404 side, så alt det du misser, det bliver der taget hånd om på en god måde.
  4. Det er vigtigt, at I kan se hvilke sider der er døde og som kalder en 404 side. Så kan I kan lave en redirect på dem, efterhånden som de dukker op.
  5. Se i Google Webmaster Tool om der er problemer med identiske sider, tekster og døde links.

Tip:

  • Indgående links fra andre hjemmesider, der linker til en død side kan betyde, at I mister placeringer i Google. Sørg for at de vigtigste indgående links bliver bevaret eller ændret, til at matche den nye struktur på hjemmesiden.
  • For mange 404 visninger, døde links og identiske tekster kan trække ned i Googles vurdering af en hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at holde øje med det i Google Webmaster Tool.

Sig endelig til, hvis du har behov for, at jeg skal tjekke op på SEO i forbindelse med opdatering af dit website. Det kræver kun adgang til Google Analytics og Google Webmaster Tool.

Google’s ”Freshnees” opdatering

I går rullede Google en stor opdatering ud på deres algoritme, der bestemmer hvordan indhold skal placeres i søgeresultaterne. Efter Googles eget udsagn, så kommer det til at berører omkring 35% af søgningerne på Google.

Den seneste opdatering Google rullede ud i foråret – Google ”Panda” berørte rigtig mange hjemmesider og denne opdatering synes at være endnu større.

Denne opdatering er endnu et led i bestræbelserne på at levere søgeresultater, som brugerne bliver tilfredse med og her er fokus på, at levere aktuelle nyheder fremfor ældre sider med måske forældet indhold.

Fordelen for brugerne på Google er tydeligt. Søger du på ”landskamp”, så er det oftest den aktuelle landskamp, der interesserer dig og ikke tidligere landskampe, så selvfølgelig skal det friske og aktuelle indhold højere op i søgeresultaterne end feks. wikipedia og andre sider med statisk indhold.

For de virksomheder der gerne vil ligge højt på udvalgte søgeord betyder det, at de skal være endnu skarpere på deres SEO strategi.

Læs mere om Google Freshness opdatering

SMX east 2011 – Konference for søgemaskineoptimering i New York

Endnu en fantastisk konference i New York, med mange hardcore SEO seminar omkring dette års store tema – Google Panda update. Den anden store nyhed indenfor søgemaskineoptimering er lanceringen af Google +

SMS East er måske verdens største konference om søgemaskineoptimering og søgemaskinemarkedsføring. Se en stemningsrapport her – og som en lille bonus, så fik jeg et klip af den sjoveste indlægsholder, som jeg endnu har oplevet på podiet ved et seminar om SEO.

Fulgte du ikke med på Twitter, hvor jeg kom med tips og nyheder fra SMX, så følger de her.

  • Google nyhed i dag: Rel=”next” og rel=”prev” til at fortælle, at der er flere sider i en serie. Særligt vigtigt for webshops med pageing.
  • Malie Ohye fra Google taler om hvordan man bedst bygger sin hjemmesides infrastruktur ved #SMX i New York.
  • Ca 30% af søgetrafikken i USA kommer fra Bing. Bing har en funktion så du kan kopiere din Google adwords og se trafikken du kan få herfra…
  • Google +1 vil blive en betydende faktor i Googles algoritme. Du kan allerede se det hvis du har en Google + konto.
  • Nyhed fra Google. De kommer med en opdatering til analytics, hvor man kan se hvordan +1 påvirker CTR på dine URL’er og meget mere…
  • Så kommer Google på scene for at fortælle om deres visioner med Google+ Det første sociale medie der nåede 10 mio bruger på 7 dage.
  • 12 % af alle websites er allerede ramt af Googles Panda Update. Konkrete tips til at undgå at blive ramt. #SMX
  • Google +1 på din hjemmeside er rigtig vigtig for din SEO og SEM. På sigt giver det mange flere kliks fra Google. #SMX
  • Wow, virkelig spændende indlæg om Googles Panda update. Mange konkrete tips til, hvordan du kan forbedre dit website og placeringer i Google
  • Så er det 5 minutter til det første indlæg ved verdens måske største konference om SEO. 3 dage i New York med #SMX

Følg mig på Twitter her: http://twitter.com/#!/blkprivat

Det er selvfølgelig ikke alt fra SMX – jeg er i øjeblikket ved at skrive min noter om til blog indlæg, som følger her på bloggen.

Tips til nyheder på din webshop

Din online succes afhænger i høj grad af din evne til at tiltrække trafik fra søgemaskinerne. En af de vigtigste værktøjer er teksterne på din hjemmeside: Produkter, produktkategorier og nyheder.  Denne artikel handler om, hvordan du udnytter nyheder på din webshop til at tiltrække målrettet trafik til webshoppen.

Du tænker måske, at ”nyheder” skal kommunikere dine webshop nyheder. Vi vil gerne udfordre dig til at tænke, at nyheder skal tiltrække trafik til webshoppen og sælge varer. Hvis en nyhed over et år tiltrækker 100 besøgende til din webshop og du skriver en nyhed hver uge, så vil du på 1 år have ca. 50 nyheder og ca. 5000 ekstra besøg på din webshop. Hvis du konverterer 1 % af trafikken til et salg, så er det potentielt 50 ekstra ordrer i webshoppen. I år 2 og fremover  giver det så igen ca. 50 ekstra salg, uden at du skal gøre noget for det. Derfor er det vigtigt, at arbejde professionelt med nyheder.

Opsummering

Når du skal til at skrive nyheder så husk:

  1. Vælg dine søgeord inden du begynder
  2. Skriv en fangende overskrift
  3. Kend dine kunders behov og ønsker
  4. Skriv en forførende indledning
  5. Hovedteksten
  6. Link til dine produktsider
  7. SEO faktorer i teksten

Vælg dine søgeord inden du begynder!

At tiltrække besøgende fra Google er hovedsageligt et spørgsmål om, at bruge de rigtige søgeord. Brug dine søgeords værktøjer til, at validere at der er trafik på søgeordet og kontroller at konkurrencesituationen er overkommelig.

Skriv en fangende overskrift

Det første du skriver er din overskrift. Her indgår dit hovedsøgeord naturligvis 1-2 gange sammen med et af dine supplerende søgeord. Overskriften skal fortælle dine besøgende præcis hvad de kan forvente af siden, samt et overbevisende argument for hvorfor de skal blive og læse mere. Eksempelvis: Billigt træningstøj til kvinder – spar op til 50 %

Kend dine kunders behov og ønsker

Husk at have dine kunders behov og ønsker i tankerne når du skriver nyheden til din hjemmeside. Sæt dig i kundens sted og tænk over hvad der er relevante for dem. Det kan være produktfakta, priser, leveringsinfo, billeder, vejledning eller lign. Skriv teksterne til kunderne, ikke dig selv.

Skriv en forførende indledning

Efter overskriften skriver du et par linjer med fed som opsummerer, hvad resten af teksten handler om. Der er stor chance for at dine besøgende kun læser overskriften og denne tekst, så det er vigtigt, at denne tekst er kort, konkret og forførende. Start teksten med dit hovedsøgeord og brug dine supplerende søgeord. Afslut indledningen med et argument om, hvorfor de skal handle hos dig.

Hovedteksten

Når du nu skal til at skrive din hovedtekst til siden skal din målsætning være at få nævnt dit hovedsøgeord ca. 2-4 gange for hver 100 ord du skriver og hver af dine supplerende søgeord 1-2 gange. I teksten skal du give værdi til de besøgende der læser videre, men slut igen af med et stærkt salgsargument.

Link til dine produktsider

Indsæt links til dine produkter direkte i både din indledende tekst samt hovedteksten. Links leder dine besøgende direkte videre til produktsiderne og hjælper med at sikre at de besøgende rammer netop den side der konverterer dem til et salg.

Links har derudover også en vigtig betydning for din placering i søgemaskinerne, idet Google ser links som anbefalinger. Linker du derfor på søgeordet Hummel til din destinationsside om Hummel ser Google dette som en anbefaling om, at denne side må være vigtig på søgeordet Hummel.

SEO faktorer i teksten

Det er vigtigt at sidens tema er præcis og ikke bliver udvandet af andre søgeord. Derfor skal du optimere dine nyheder til kun et søgeord eller søgeudtryk.

  • Teksten er på min 500 ord
  • Antal gange dit søgeord er brugt i teksten – skal være et af de hyppigste brugte ord
  • Søgeordet står flere gange øverst i teksten end nederst
  • Søgeordet står i fed på siden, men ikke altid
  • Der er links på søgeordet til andre sider på sitet med kvalitetsindhold
  • Søgeordet står i en punktliste på siden
  • Dine udgående links peget på relevant kvalitets indhold
  • Søgeordet står i starten af din overskrift – kun en overskrift på siden
  • Søgeordet står i underoverskriften, også gerne i starten
  • Søgeordet er brugt i Alt tags på billeder på siden

Den perfekte produktside til webshoppen

Forsiden er den vigtigste side for at vinde kunden – men det er på produktsiderne, at du skal vinde salget. Min erfaring er, at den tid du lægger i at oprette dine produktsider, kommer mange gange tilbage i form af mere salg og bedre konverteringer på webshoppen. Her er tips til, hvordan du kan optimere dine produktsider til mere salg på webshoppen.

  1. Start med søgemaskineoptimering
  2. Skriv forførende metaoplysninger
  3. Skriv gode produktbeskrivelser til webshoppen (Senere blog indlæg)
  4. Navngiv dit produkt rigtigt på webshoppen (Senere blog indlæg)
  5. Billeder på webshoppen siger mere end 1000 ord (Senere blog indlæg)

Jeg har valgt at dele dette tema op i flere blogindlæg. De kommer online i de kommende uger.

Start med søgemaskineoptimering

Det første du skal gøre, før du opretter et produkt på webshoppen er, at tænke søgemaskineoptimering. Første base i spillet om kunderne er, at få dem ind på webshoppen. Her er søgemaskinerne de vigtigste kilder. Så start med at tænke på hvordan du kan lave din produktside, så du får det bedst mulige grundlag for at tiltrække trafik fra søgemaskinerne.

  1. Find de rigtige søgeord før du begynder at skrive produktteksten.
    Overvej længe og grundigt hvad der er de rigtige søgeord for produktet. Har du ikke valgt de rigtige søgeord, så finder kunderne dig ikke i søgemaskinerne – og så mister du omsætning i din webshop.
  2. Kopier aldrig tekster til dine produkter
    Tekster er beskyttet af ophavsretteten, så det er ulovligt at kopiere fra andre sider på nettet. Det er dog lovligt at kopiere fra leverandøren, men så er der måske også mange andre webshops, der har den samme tekst. I forhold til SEO så er det svært at komme øverst på søgemaskinerne, hvis du bare kopierer teksterne fra de andre. Du er nød til at lave tekster, der er bedre end de andres, hvis du vil have mere succes end dem.
  3. Unikke tekster til alle produkter
    Teksterne skal være unikke for hvert produkt. Det gælder særligt meta-oplysninger, men også teksten der fremgår på siden. Produktegenskaberne kan du dog godt kopiere fra producenten, men det er med dine tekster, at du viser, hvem du er og det er her, at du vinder kunden.

Skriv forførende metaoplysningerne

Det er måske lidt bagvendt at starte med metaoplysningerne. Men det hjælper dig til at arbejde med dine søgeord og gennemtænke hvilke beskrivelser der er vigtige for produktet. Dette vil hjælpe dig, når du skal skrive selve produktteksten.

  1. Meta-Titel
    Meta-Titel skal selvfølgelig være produktnavnet, men brug også ord fra varegruppen som produktet ligger i. Eks. på titel ” Haglöfs Cobra mens jacket | Soft shell | Outdoor Jakker”. Således forbedres produktsidens mulighed for at søges frem på produktnavnet kombineret med kategorisøgeord.
  2. Meta-Beskrivelse
    Meta-beskrivelsen skal forføre kunden ind på webshoppen. For at være sikker på at Google bruger metabeskrivelsen så er det en god ide, at metabeskrivelsen også står inde på produktsiden. Sørg for at søgeordet indgår i første sætning i metabeskrivelsen – også gerne som det første ord. For at sætte trumf på beskrivelsen så skriv en fordel ved at handle i webshoppen. Eks. på meta-beskrivelse: ”Haglöfs Cobra jacket er en Funktionel softshell jakke i et lækkert design med Polartec og Power Shield. Køb online og spar op til 50% – og få jakken med posten i morgen.
  3. Meta-Keywords
    Meta-keywords bliver ikke længere brugt af Google, men det er en god øvelse at bestemme dig for, hvilket søgeord som produktet skal findes på. Det er også en god lejlighed til at minde sig selv om, at en side kun kan optimeres til en søgesætning og det derfor er vigtigt at have gjort sin søgeordsundersøgelse ordentligt.

Tak for interessen i denne omgang. Næste indlæg bliver om selve produktbeskrivelsen.

Sælg mere med din webshop

Torsdag d. 24. februar 2011 var der netværksmøde i itforum under overskriften: ”Sælg mere med din webshop” .  Det var i dejlige vante omgivelser hos Vestjysk Marketing, hvor vi fik mulighed for at slå dørene op til vores nye lokaler.

Sælg mere med din webshopDet kommer nok ikke som den store overraskelse, at SEO er absolut den vigtigste disciplin at have styr på, når det gælder salg i webshops. Hos de webshops som jeg arbejder med, kan 50 -70 % af salget spores tilbage til en søgning på søgemaskiner på mellem 10.000 – 20.000 søgeord/ søgesætninger.

Her følger hovedpunkterne og mit slideshow med tips til søgemaskineoptimering. Nogle af dem lært på SMS i New York, hvor jeg deltog i efteråret 2010.

Seo tips fra smx new york

View more presentations from blkprivat.
SEO tools:
  • https://adwords.google.com/select/KeywordToolExternal
  • http://www.google.com/trends
  • http://www.google.com/insights
  • https://www.google.com/webmasters/tools

Links

Søgemaskineoptimering tips – lært på SEO Expo i New York

I starten af oktober måned pakkede jeg kufferterne og fløj til New York for at deltage i Seach Marketing Expo East 2010. Overraskelse var stor, da jeg første dag ankom til konferencen. Det var kæmpe stort! – stort messeområde med udstillere og 6 sale med seminarer omkring alt indenfor SEO. I messeområdet var der var 2 scener, hvor der dagen igennem kørte 10 minutternes indlæg fra udstillerne om alt fra Facebook annoncering til nyhedsbrevsmarkedsføring.

Konference om søgemaskineoptimering

Konferencens fokus var søgemaskineoptimering, og der var mulighed for at deltage i flere end 60 forskellige seminar, om alt fra linkbuilding til præsentation af nye SEO tools, i de 3 dage konferencen varede.

Jeg deltog i følgende seminar.

  1. Keyword Research & Copywriting for Search Success
  2. Inner View – Google’s Keyword Researchs Tool
  3. Maximizing YouTube Visibility With Organic SEO
  4. Search Engine Friendly Web Design
  5. Actionable Metrics & Diagnostics
  6. Twitter, SEO & Search
  7. Site Architecture for the Advanced SEO
  8. AOL.com – How SEO gets done
  9. Show Me The Links – How Linkbuilding Gets Gone
  10. Link Building Clinic

”Basic never gets old”

På et at seminarerne fik jeg et kig over skulderne hos kollegaerne ”over-there”, om hvordan de laver SEO. Og de går rigtig meget op i basic. Alle der arbejder på websitet skal forstå basic SEO. Og en stor del af en SEO eksperts tid går med at uddanne andre i organisationen og deltagelse i planlægningen af online aktiviteter samt udvikling på sitet.

Fundamentet skal være i orden. Det handler om udvælgelse af de rigtige søgeord og optimering af websitet til disse søgeord. Dette kan de fleste uddannes i på et par timer, og denne forståelse for SEO skal alle der arbejder med websitet besidde. Det nytter ikke at en marketingchef insisterer på at det hedder ”Her og nu rejser”, når kunderne søger på ”afbudsrejser”. Vil man have salget, så skal man være der, hvor kunderne er.

Brug 30 minutter om ugen på SEO

Der er mange rigtig gode værktøjer til SEO, men den faldgruppe som mange falder i er, at de ikke får arbejdet prioriteret.  Googles gennemgang af deres Webmastertool var et super eksempel på, hvad udbyttet kan være med bare 30 minutteres SEO arbejde hver uge.

Dette tool fortæller dig hvilke søgeord du allerede ranker op, og ved at bruge lidt tid på internoptimering og linkbuilding, kan du hurtig flytte et søgeord højre op i Google, og jo højere den komme op jo flere besøgende får du på dette søgeord. Som Maile Ohye fra Google siger. Hvis du kun har 30 minutter til SEO og du virkelig skal producerer resultater, så skal du starte her. www.google.com/webmasters/tools

Hvordan store sites arbejder med SEO

Chefen for CNN’s SEO fik de fleste til at lytte intens efter, da han gennemgik sin case med relancering af deres website, hvor de reducerede loadtiden på deres hjemmesiden med 3 sekunder, og det have påvirket Googles indekseringshastighed af sitet med 400 % hurtigere indekseringer.

Han gav også et indblik i, hvordan store organisationer arbejder med SEO. Han havde teams siddende rundt i hele verden, der arbejdede med specifikke SEO discipliner. Nogle havde fokus på at hele tiden at overvåge om der pludselig kom nye søgeord – så skal de hurtig producerer indhold, der sigter på at skabe placeringer på disse søgeord. Her er Twitter et godt værktøj til at følge med i hvad der ”snakkes” om online.

Ligeledes havde han et team i Indien, der ikke lavede andet end at lave ”The bread and butter in SEO” – optimering af indhold og linkbuilding på CNNs størm af artikler. Selv om de fleste af deres skribenter er uddannet i at skrive til nettet og tænke på SEO – så er der alligevel artikler som kræver ekstra arbejde, for at få de placeringer, som er vigtige for CNN – specielt omkring præsidentvalget.

Der findes ikke dårligt SEO

Selvfølgelig findes der dårligt SEO, men det er en helt anden snak – jeg kom bare til at tænke på det berømte citat fra Simon Spies ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale…” og her er en case på dette:

Jeg har en god veninde der arbejder hos en urmager. De var så ”uheldige” at være udsat for et røveri, hvor røverne særligt gik efter Omega og Rolex ure. Dette blev der selvfølgelig skrevet og talt en del om i medierne, og dette bevirkede, at de i perioden herefter solgte Omega og Rolex som aldrig før. Røveriet havde fået budskabet ud, at denne urmager er en af de få, der har disse ure i sortiment.

Sådan en mulighed kunne også bruges til en ordentlig omgang SEO, som en case gik på ved konferencen. Her var det bare en retssag, som de udnyttede på det groveste til at udgive pressemeddelelser. De oplevede, at mange journalister kun lavede mindre redigering af indhold og ofte lod linkene blive til uddybende indhold og fotos på deres site. Således udnyttede de situationen til at publicere linkbaits (Indhold der er skrevet med det formål, at få andre til at linke til det) og udnytte pressens interessen om retssagen til at udsende pressemeddelelser.

Hvad fik jeg så ud af konferencen?

Konferencen bød på case efter case på hvordan virksomheder med succes på nettet arbejder med SEO og særligt hvordan SEO har udviklet sig til at spille en central rolle i organisationerne. Her koordineres website aktiviteterne med en SEO ekspert. Indholdet på hjemmesiden, social-media aktiviteter og online markedsføring påvirker hinanden og optimeringen af disse synergier er ofte en viden som en SEO ekspert besidder.

Det er netop denne optimering af synergier, som der for alvor var fokus på. SEO handler ikke længere om at skabe placeringer i søgemaskinerne – det handler om at skabe værdi på websitet!

SEO er en koordineret indsats gennem alle online kanaler og en skarp optimering af værdiskabelsen på websitet. Eks. Salg, leadgenerering, bestilling af kataloger, tilmelding til nyhedsbreve, eller bare at de søgende læser vigtigt indhold – Det er helt op til dig, at definere hvad der skaber værdi på dit website, og så er det ellers i gang med SEO.

Hvorfor søgemaskineoptimering?

DSC00243Siden opfindelsen af bogtrykkekunsten er opfindelsen af Internettet den største revolution i måden vi kommunikerer med hinanden på. Internettet har for alvor forandret verden. Ca. 90 % af flybilletter, 50 % af charterrejser og 15 % af tøjet bliver i dag solgt over Internettet. – Og det hele starter med en søgning – også selv om man ikke køber varen på nettet, så starter 16 % alligevel med at søge efter priser nettet før de skal ud og købe eks. hvidevarer.

Placeringer på søgemaskinerne er hvad placeringer er for butikkerne ude i den virkelige verden

Således er placeringer på søgemaskinerne hvad placeringer er for butikkerne ude i den virkelige verden. – Her gælder det om at være hvor kunderne er, og på Internettet er kunderne på 1. side af Google. 50 % læser dog ikke længere end halvvejs ned på den første side, og 60 % har fundet hvad de søger blandt de 3 første resultater på listen. Derfor er søgemaskineoptimering en af de vigtigste discipliner, når man har en hjemmeside eller en webshop.

Kunderne starter i højere og højere grad på søgemaskinerne, når der skal shoppes! Her faciliterer søgemaskinerne, at brugernes søgninger matches med relevante produkter.  At ligge nummer 1 på søgemaskinerne på gode søgeord er ”Big Business” Prøv at gætte på hvor meget butik.højmark.dk sælger ved at ligge nummer 1 på ord som: Skitøj, skiudstyr, skibukser, skijakker osv. Eller hvad med salget af skirejser på søgeord som skirejser og skiferie? Jeg vil ikke lægge skjul på, at disse placeringer har stor værdi…

Når du først har opnået gode placeringer i søgemaskinerne, så opnår du også synergier med din øvrige markedsføring. Lad os tage et eksempel med en mulig kunde, der ser en annonce i avisen, eller hører et radiospot. Han sætter sig foran computeren og søger på ”skirejser til Østig”.

Her kommer første effekt af en vellykket søgemaskineoptimering.

Gennem utallige søgninger og resultater har vi skabt en vanetænkning. At ligge øverst på søgemaskinerne er blevet et synonym med at være aktuel og relevant og oftes er det også lige det vi søger efter. Denne form for tænkning kan sammen med god kommunikation være med til at etablere en værdiposition i kundernes bevidsthed om, at denne virksomhed er den bedste til f.eks. ”Skirejser”. – Den der står øverst på søgemaskinen bliver ubevidst hos kunden et synonym med at være den bedste!

Betydningen af gode placeringer på søgemaskinerne flytter sig hele tiden. Ligeledes gør metoderne og teknikkerne, der kan anvendes til at skabe placeringerne. Kontakt mig, hvis du vil vide mere – eller forsæt læsningen blandt mine andre blogindlæg om SEO.

SMX i New York – Måske verdens største konference i søgemaskineoptimering

Den første 4.- 6. oktober 2010 deltager jeg i måske verdens største konference omkring søgemaskineoptimering. Jeg deltager for at lære af de bedste og få mine metoder og rutiner pudset helt af.

Live fra New York


Vil du gerne med på en lytter, så vil jeg Twitte hovedpunkterne live fra konferencen. Følg mig på Twitter her, eller her på siden.

Vil du vide mere?

Jeg holder også kurser i praktisk SEO. Her gennemgår jeg hvordan du selv kan arbejde med din hjemmeside eller webshop og få bedre placeringer. Tilmeld dig næste kursus her. Ellers er du velkommen til at kontakte mig, så kan vi aftale et uforpligtende møde, hvor vi gennemgår dine SEO udfordringer og muligheder.

Praktisk eksempel på søgemaskineoptimering af en webshop

En stor del af vores arbejde er at hjælpe vores kunder til forretningsmæssig succes, og i særdeleshed online succes.

Således har jeg i dag gennemgået en webshop for at sikre, at kunden vil få succes med salg på nettet.

Først kontrollerede jeg, hvordan alle varegrupperne i webshoppen placerede sig i Google. Nogle lå som Nr. 1 på Google efter kun en måned online.

Men efterhånden som jeg kom ned gennem strukturen, så blev varegruppenavnene mere generelle og ikke så “imageagtige”, som varegrupperne på første niveau, og flere af varegrupperne var ikke med i top 20 på Google. Sandsynligheden for at de kommer til at trække trafik fra Google er således meget spinkel.

Derfor var det tid til at snakke søgemaskineoptimering med kunden.

Antal søgninger X Placering X Forførelse

Er der mange, der søger på et ord, så kan man tale om, at det er et stort søgeord. Er der få søgninger, så kan vi kalde det et lille søgeord. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er bedre at arbejde med et stort søgeord end et lille søgeord. Eks. Det er bedre at optimere i mod ”Træningstøj” end ”Joggingdragt”.

Placeringen er den position, som du får på eksempelvis Google. Analyser viser, at jo højre du er placeret, jo flere søgende vil klikke sig videre ind på din hjemmeside. Det er således ca. 30 %, der klikker på placering nr. 1. På placering nr. 2 er det ca. 20 %, og på placering nr. 3 er det ca. 10 %. Er du ikke i top 5, så er siden spildt. Der er ikke mange kliks at hente længere nede.

En afgørende og ofte overset parameter at arbejde med er forførelsen. Ca. 50 % læser de første 5 placeringer og vælger herefter at klikke på en af dem. Men hvilken af siderne forfører dem mest? Den side der lokker med gratis forsendelse eller den side, som blot viser uddrag af sidens indhold. Vores erfaring er, at der virkelig kan flyttes klik, når vi arbejder med at forføre den søgende. Det handler om at kende de søgendes præferencer og motivation.

Eksempel på Træningstøj.

Forestil dig disse 2 er vist på en søgeside fra Google, når du har søgt på “træningstøj”. Hvilken vil du vælge og hvorfor?

Træningstøj – unisport.dk

Unisport er Skandinaviens største online fodboldshop.
Her finder du alt indenfor fodboldtrøjer, fodboldstøvler og tilbehør.

Mit alternativ, hvor jeg har arbejdet med forførelse

Billigt træningstøj – Spar op til 50%

Billigt træningstøj til mænd og kvinder fra alle de kendte mærker som Nike, Hummel og Puma. Køb online med stor besparelse. Gratis fragt ved køb over 1.000 kr.

De tekster, der forfører kunderne, skal du taste ind i de fleste systemer under søgemaskineoptimering.

Tilbage til kunden og webshoppen

Vi kiggede på en varegruppe der hed ”Kjoler”. Det er et meget generelt søgeord, der er meget konkurrence på. ”Kjoler” rammer helle ikke produkterne særlig godt. Disse kjoler har mere karakter af at være lette og korte. Derfor overvejede vi ”Sommerkjoler” i stedet for. De søgende vil også blive mere tilfreds med dette resultat. Har de søgt på ”sommerkjoler” og ser dette udvalg i webshoppen, så ved de, at de er kommet det rigtige sted hen.

Denne webshop er meget imageorienteret, og har et rigt sprogbrug til at ramme netop denne målgruppe. Det hedder f.eks. ikke pigetøj, men ”Seje tøser”. For at bevare sprogbruget overvejede vi at kalde varegruppen ”Hotte sommerkjoler ”, som blev den endelige navngivning af varegruppen.

Vi afventer nu at se resultatet, og har en forventning om, at det nye varegruppenavn hurtigt vil tage en førsteplads, og forføre flere søgende ind på hjemmesiden.

Har du en webshop så husk:

  • At en varegruppe der ikke er i top 5 er en varegruppe spildt
  • At finde et varegruppenavn, der er specifikt, hvor konkurrencesituationen tillader, at varegruppen kan komme op i top 5.
  • At udfylde ALLE meta-oplysningerne og forfør de søgende ind på din side

Har du brug for at snakke søgemaskineoptimering, så ring til mig hos Vestjysk Marketing. Tlf 97320108