Den perfekte produktside til webshoppen

Forsiden er den vigtigste side for at vinde kunden – men det er på produktsiderne, at du skal vinde salget. Min erfaring er, at den tid du lægger i at oprette dine produktsider, kommer mange gange tilbage i form af mere salg og bedre konverteringer på webshoppen. Her er tips til, hvordan du kan optimere dine produktsider til mere salg på webshoppen.

  1. Start med søgemaskineoptimering
  2. Skriv forførende metaoplysninger
  3. Skriv gode produktbeskrivelser til webshoppen (Senere blog indlæg)
  4. Navngiv dit produkt rigtigt på webshoppen (Senere blog indlæg)
  5. Billeder på webshoppen siger mere end 1000 ord (Senere blog indlæg)

Jeg har valgt at dele dette tema op i flere blogindlæg. De kommer online i de kommende uger.

Start med søgemaskineoptimering

Det første du skal gøre, før du opretter et produkt på webshoppen er, at tænke søgemaskineoptimering. Første base i spillet om kunderne er, at få dem ind på webshoppen. Her er søgemaskinerne de vigtigste kilder. Så start med at tænke på hvordan du kan lave din produktside, så du får det bedst mulige grundlag for at tiltrække trafik fra søgemaskinerne.

  1. Find de rigtige søgeord før du begynder at skrive produktteksten.
    Overvej længe og grundigt hvad der er de rigtige søgeord for produktet. Har du ikke valgt de rigtige søgeord, så finder kunderne dig ikke i søgemaskinerne – og så mister du omsætning i din webshop.
  2. Kopier aldrig tekster til dine produkter
    Tekster er beskyttet af ophavsretteten, så det er ulovligt at kopiere fra andre sider på nettet. Det er dog lovligt at kopiere fra leverandøren, men så er der måske også mange andre webshops, der har den samme tekst. I forhold til SEO så er det svært at komme øverst på søgemaskinerne, hvis du bare kopierer teksterne fra de andre. Du er nød til at lave tekster, der er bedre end de andres, hvis du vil have mere succes end dem.
  3. Unikke tekster til alle produkter
    Teksterne skal være unikke for hvert produkt. Det gælder særligt meta-oplysninger, men også teksten der fremgår på siden. Produktegenskaberne kan du dog godt kopiere fra producenten, men det er med dine tekster, at du viser, hvem du er og det er her, at du vinder kunden.

Skriv forførende metaoplysningerne

Det er måske lidt bagvendt at starte med metaoplysningerne. Men det hjælper dig til at arbejde med dine søgeord og gennemtænke hvilke beskrivelser der er vigtige for produktet. Dette vil hjælpe dig, når du skal skrive selve produktteksten.

  1. Meta-Titel
    Meta-Titel skal selvfølgelig være produktnavnet, men brug også ord fra varegruppen som produktet ligger i. Eks. på titel ” Haglöfs Cobra mens jacket | Soft shell | Outdoor Jakker”. Således forbedres produktsidens mulighed for at søges frem på produktnavnet kombineret med kategorisøgeord.
  2. Meta-Beskrivelse
    Meta-beskrivelsen skal forføre kunden ind på webshoppen. For at være sikker på at Google bruger metabeskrivelsen så er det en god ide, at metabeskrivelsen også står inde på produktsiden. Sørg for at søgeordet indgår i første sætning i metabeskrivelsen – også gerne som det første ord. For at sætte trumf på beskrivelsen så skriv en fordel ved at handle i webshoppen. Eks. på meta-beskrivelse: ”Haglöfs Cobra jacket er en Funktionel softshell jakke i et lækkert design med Polartec og Power Shield. Køb online og spar op til 50% – og få jakken med posten i morgen.
  3. Meta-Keywords
    Meta-keywords bliver ikke længere brugt af Google, men det er en god øvelse at bestemme dig for, hvilket søgeord som produktet skal findes på. Det er også en god lejlighed til at minde sig selv om, at en side kun kan optimeres til en søgesætning og det derfor er vigtigt at have gjort sin søgeordsundersøgelse ordentligt.

Tak for interessen i denne omgang. Næste indlæg bliver om selve produktbeskrivelsen.

Sælg mere med din webshop

Torsdag d. 24. februar 2011 var der netværksmøde i itforum under overskriften: ”Sælg mere med din webshop” .  Det var i dejlige vante omgivelser hos Vestjysk Marketing, hvor vi fik mulighed for at slå dørene op til vores nye lokaler.

Sælg mere med din webshopDet kommer nok ikke som den store overraskelse, at SEO er absolut den vigtigste disciplin at have styr på, når det gælder salg i webshops. Hos de webshops som jeg arbejder med, kan 50 -70 % af salget spores tilbage til en søgning på søgemaskiner på mellem 10.000 – 20.000 søgeord/ søgesætninger.

Her følger hovedpunkterne og mit slideshow med tips til søgemaskineoptimering. Nogle af dem lært på SMS i New York, hvor jeg deltog i efteråret 2010.

Seo tips fra smx new york

View more presentations from blkprivat.
SEO tools:
  • https://adwords.google.com/select/KeywordToolExternal
  • http://www.google.com/trends
  • http://www.google.com/insights
  • https://www.google.com/webmasters/tools

Links

Praktisk eksempel på søgemaskineoptimering af en webshop

En stor del af vores arbejde er at hjælpe vores kunder til forretningsmæssig succes, og i særdeleshed online succes.

Således har jeg i dag gennemgået en webshop for at sikre, at kunden vil få succes med salg på nettet.

Først kontrollerede jeg, hvordan alle varegrupperne i webshoppen placerede sig i Google. Nogle lå som Nr. 1 på Google efter kun en måned online.

Men efterhånden som jeg kom ned gennem strukturen, så blev varegruppenavnene mere generelle og ikke så “imageagtige”, som varegrupperne på første niveau, og flere af varegrupperne var ikke med i top 20 på Google. Sandsynligheden for at de kommer til at trække trafik fra Google er således meget spinkel.

Derfor var det tid til at snakke søgemaskineoptimering med kunden.

Antal søgninger X Placering X Forførelse

Er der mange, der søger på et ord, så kan man tale om, at det er et stort søgeord. Er der få søgninger, så kan vi kalde det et lille søgeord. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er bedre at arbejde med et stort søgeord end et lille søgeord. Eks. Det er bedre at optimere i mod ”Træningstøj” end ”Joggingdragt”.

Placeringen er den position, som du får på eksempelvis Google. Analyser viser, at jo højre du er placeret, jo flere søgende vil klikke sig videre ind på din hjemmeside. Det er således ca. 30 %, der klikker på placering nr. 1. På placering nr. 2 er det ca. 20 %, og på placering nr. 3 er det ca. 10 %. Er du ikke i top 5, så er siden spildt. Der er ikke mange kliks at hente længere nede.

En afgørende og ofte overset parameter at arbejde med er forførelsen. Ca. 50 % læser de første 5 placeringer og vælger herefter at klikke på en af dem. Men hvilken af siderne forfører dem mest? Den side der lokker med gratis forsendelse eller den side, som blot viser uddrag af sidens indhold. Vores erfaring er, at der virkelig kan flyttes klik, når vi arbejder med at forføre den søgende. Det handler om at kende de søgendes præferencer og motivation.

Eksempel på Træningstøj.

Forestil dig disse 2 er vist på en søgeside fra Google, når du har søgt på “træningstøj”. Hvilken vil du vælge og hvorfor?

Træningstøj – unisport.dk

Unisport er Skandinaviens største online fodboldshop.
Her finder du alt indenfor fodboldtrøjer, fodboldstøvler og tilbehør.

Mit alternativ, hvor jeg har arbejdet med forførelse

Billigt træningstøj – Spar op til 50%

Billigt træningstøj til mænd og kvinder fra alle de kendte mærker som Nike, Hummel og Puma. Køb online med stor besparelse. Gratis fragt ved køb over 1.000 kr.

De tekster, der forfører kunderne, skal du taste ind i de fleste systemer under søgemaskineoptimering.

Tilbage til kunden og webshoppen

Vi kiggede på en varegruppe der hed ”Kjoler”. Det er et meget generelt søgeord, der er meget konkurrence på. ”Kjoler” rammer helle ikke produkterne særlig godt. Disse kjoler har mere karakter af at være lette og korte. Derfor overvejede vi ”Sommerkjoler” i stedet for. De søgende vil også blive mere tilfreds med dette resultat. Har de søgt på ”sommerkjoler” og ser dette udvalg i webshoppen, så ved de, at de er kommet det rigtige sted hen.

Denne webshop er meget imageorienteret, og har et rigt sprogbrug til at ramme netop denne målgruppe. Det hedder f.eks. ikke pigetøj, men ”Seje tøser”. For at bevare sprogbruget overvejede vi at kalde varegruppen ”Hotte sommerkjoler ”, som blev den endelige navngivning af varegruppen.

Vi afventer nu at se resultatet, og har en forventning om, at det nye varegruppenavn hurtigt vil tage en førsteplads, og forføre flere søgende ind på hjemmesiden.

Har du en webshop så husk:

  • At en varegruppe der ikke er i top 5 er en varegruppe spildt
  • At finde et varegruppenavn, der er specifikt, hvor konkurrencesituationen tillader, at varegruppen kan komme op i top 5.
  • At udfylde ALLE meta-oplysningerne og forfør de søgende ind på din side

Har du brug for at snakke søgemaskineoptimering, så ring til mig hos Vestjysk Marketing. Tlf 97320108

SEO ved relancering af hjemmesider/webshops

Ved relanceringen af en ny hjemmeside, er der nogle faldgrupper, som du skal passe på ikke at falde i. Det handler om, at den goodwill og de placeringer du har opnået på din gamle hjemmeside.

På vores kurser i søgemaskineoptimering, har vi oplevet mange, som ikke var klar over faldgrupperne, når en ny hjemmeside skal afløse den eksisterende.

Denne artikel tager dig gennem nogle af de væsentligste punkter, som du skal være opmærksomme på.

  1. Siderne på den ”gamle” hjemmeside, som er indekseret i Google, må ikke bare blive slettet i forbindelse med at den nye hjemmeside går online. Så vil brugerne opleve, når de klikker på et link i Google, at de kommer ind på en side, som ikke findes. Måske vil de endda tro at hjemmesiden er nede.
  2. Resultaterne i Google skal lede ind på de rigtige nye sider, for at holde konverteringerne oppe. Derfor skal du sørge for, at Google får besked om, at siden er flyttet og den goodwil som den gamle side har optjent, flyttes med over på den ny side.
  3. Sider med høj PageRank er vigtige at beholde med det samme sidenavn. Vi anbefaler, at disse sider også beholdes på samme placering i menustrukturen.
  4. Lav en 404-fejl-side, således at brugerne ikke bare får en almindelig fejlside, hvis du skulle have overset at fortælle Google, at en side er flyttet.
  5. Lav et Google Sitemap for den nye side. Dette vil hjælpe Google med at indeksere den nye hjemmeside hurtigt og rigtigt.
  6. Sørg for at metaoplysningerne er korrekt udfyldt fra starten, da dette vil sikre en god og korrekt indeksering af hjemmesiden.

Hvis disse ting er i orden, kan man undgå at tabe trafikken på gulvet. Vi har oplevet eksempler på hjemmesider, hvor trafikken er faldet med 50 % og det har taget op til tre måneder, for at opnå samme trafik som tidligere. Dette betyder bestemt ikke, man skal afholde sig fra at lave en ny hjemmeside, hvis den gamle ikke er tidsvarende, men bare at søgemaskineoptimering skal tænkes ind i processen.

Meta Tags – sådan udfyldes de korrekt.

Meta-tags er oplysninger om sidens indhold. Den første generation af søgemaskiner brugte disse data til at indekser sidens indhold. Idag er nogle af metaoplysnignerne stadige vigtige, men det er ikke det eneste du kan gøre for at søgemaskineoptimerer din hjemmesiden.

Desværre har mange misforstået hvordan metaoplysninger skal udfyldes. Jeg oplever ofte, at man kun har udfyldt metaoplysnignerne på forsiden, og her skrver man alle de søgeord ind man kan komme i tanke om. – Det virker ikke, og det er ikke søgemaskineoptimering.

Der er kun 2 meta tags der bruges til søgemaskineoptimering i dag:

  • Title (Har afgørende betydning for vurderingen af den enkelte side)
  • Description (Vises oftest som den lille spiseseddel under linket på søgeresultat siden
  • Keyword (Anvendes ikke, men tvinger dig til at tage stilling til, hvad denne side handler om. Kun 1 – max 3 ord pr. side)

For dem gælder det, at de skal være:

  • Unikke for hver side
  • Præcise for den enkelte sides indhold. Søgeordet skal stå på siden
  • Skrives til at konvertere en søgende til en besøgende.

Hvordan skal meta-tags udfyldes

Lad os kigge på et godt eksempel.  Søg på ”skitøj” i Google

Det første du skal være opmærksom på er, at brugeres søgeord fremhæves med fed i linket. Det er derfor vigtigt at tænke ind, hvilke søgeord brugerne anvender.

Meta-Title er linket, som her fortæller hvad der er temaet på denne side (Skitøj og skiudstyr), og samtidig lover en fordel ved at klikke ind på shoppen (Spar op til 70%).

Spisesedlen under linket er Meta-Description. Denne  giver yderligere information om siden. Her bruges den til at fortælle om de mest populære produkter i shoppen, samtidig med at den søger at motivere med en fordel.

Tips til meta-tags:

  • Når du udfylder Meta-title -og description tag skal du holde dig for øje, at det handler om at konvertere en søgende til en besøgende.
  • Det er af afgørende betydning, at din Meta titel også er den første overskift på siden. Overskriften skal angives med koden <H1>.
  • Teksten der står i spisesedlen skal være at finde i teksten på siden, gerne så højt på siden som muligt.
  • Titel må være på max. 65 anslag. Gerne 3-7 ord.
  • Max. 160 anslag i Meta description.
  • Placer det vigtigste søgeord i begyndelsens af både Meta-title og Meta-description.
  • Gentag de vigtigste ord i både Meta-titel og Meta-decription.
  • Vælg at arbejde med søgeord der er lette at skabe placeringer på, før du arbejder med svære. Lav en plan for dit site, hvilke ord kan du bedst optimere på i forhold til placeringen i hjemmesidens struktur.

Det kan være en stor mundfuld, at skulle arbejde hele hjemmesiden igennem med disse forhold i tankerne. Det er noget som vi har stor erfaring med i Vestjysk Marketing, og for at være ærlige, så er der ingen der har råd til at undlade dette stykke arbejde.

Tools til udfyldelse af Meta-tags

Der er et online tool som kan hjælpe dig med at kontrollerer at du har gjort det hele korrekt. Den gratis udgave kontrollerer mange af de tips, som jeg har skrevet her på siden. Men har du køret dette tool igennem på alle dine varegrupper, så er du godt med. Så er det på tide med en mere personlig plan for, hvad der skal ske med din hjemmeside/ webshop.

Tool #1: FasttrackSEO

Det sidste du bør gøre mht. meta-tags er at installerer googles webmaster tool. Den tjekker igennem om der er sider som su har udfyldt med ens titler eller beskrivelser. Ligeledes giver den dig nyttig viden om placeringer som du har opnået og om der er nogle fejl, som Google løber ind i, når de indeksere din hjemmeside/webshop.

Tool #2: Google Webmaster Tool

Selv om du måske føler at du har investeret rigtig meget tid og energi i at udfylde meta-tags, så er det kun absolut basic inden for søgemaskeine optimering. Hvis du ikke er tilfreds med de placeringer du opnår med dette arbejde, så er der meget mere der kan gøres for at få bedre placeringer.

Continue reading Meta Tags – sådan udfyldes de korrekt.