Praktisk eksempel på søgemaskineoptimering af en webshop

En stor del af vores arbejde er at hjælpe vores kunder til forretningsmæssig succes, og i særdeleshed online succes.

Således har jeg i dag gennemgået en webshop for at sikre, at kunden vil få succes med salg på nettet.

Først kontrollerede jeg, hvordan alle varegrupperne i webshoppen placerede sig i Google. Nogle lå som Nr. 1 på Google efter kun en måned online.

Men efterhånden som jeg kom ned gennem strukturen, så blev varegruppenavnene mere generelle og ikke så “imageagtige”, som varegrupperne på første niveau, og flere af varegrupperne var ikke med i top 20 på Google. Sandsynligheden for at de kommer til at trække trafik fra Google er således meget spinkel.

Derfor var det tid til at snakke søgemaskineoptimering med kunden.

Antal søgninger X Placering X Forførelse

Er der mange, der søger på et ord, så kan man tale om, at det er et stort søgeord. Er der få søgninger, så kan vi kalde det et lille søgeord. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er bedre at arbejde med et stort søgeord end et lille søgeord. Eks. Det er bedre at optimere i mod ”Træningstøj” end ”Joggingdragt”.

Placeringen er den position, som du får på eksempelvis Google. Analyser viser, at jo højre du er placeret, jo flere søgende vil klikke sig videre ind på din hjemmeside. Det er således ca. 30 %, der klikker på placering nr. 1. På placering nr. 2 er det ca. 20 %, og på placering nr. 3 er det ca. 10 %. Er du ikke i top 5, så er siden spildt. Der er ikke mange kliks at hente længere nede.

En afgørende og ofte overset parameter at arbejde med er forførelsen. Ca. 50 % læser de første 5 placeringer og vælger herefter at klikke på en af dem. Men hvilken af siderne forfører dem mest? Den side der lokker med gratis forsendelse eller den side, som blot viser uddrag af sidens indhold. Vores erfaring er, at der virkelig kan flyttes klik, når vi arbejder med at forføre den søgende. Det handler om at kende de søgendes præferencer og motivation.

Eksempel på Træningstøj.

Forestil dig disse 2 er vist på en søgeside fra Google, når du har søgt på “træningstøj”. Hvilken vil du vælge og hvorfor?

Træningstøj – unisport.dk

Unisport er Skandinaviens største online fodboldshop.
Her finder du alt indenfor fodboldtrøjer, fodboldstøvler og tilbehør.

Mit alternativ, hvor jeg har arbejdet med forførelse

Billigt træningstøj – Spar op til 50%

Billigt træningstøj til mænd og kvinder fra alle de kendte mærker som Nike, Hummel og Puma. Køb online med stor besparelse. Gratis fragt ved køb over 1.000 kr.

De tekster, der forfører kunderne, skal du taste ind i de fleste systemer under søgemaskineoptimering.

Tilbage til kunden og webshoppen

Vi kiggede på en varegruppe der hed ”Kjoler”. Det er et meget generelt søgeord, der er meget konkurrence på. ”Kjoler” rammer helle ikke produkterne særlig godt. Disse kjoler har mere karakter af at være lette og korte. Derfor overvejede vi ”Sommerkjoler” i stedet for. De søgende vil også blive mere tilfreds med dette resultat. Har de søgt på ”sommerkjoler” og ser dette udvalg i webshoppen, så ved de, at de er kommet det rigtige sted hen.

Denne webshop er meget imageorienteret, og har et rigt sprogbrug til at ramme netop denne målgruppe. Det hedder f.eks. ikke pigetøj, men ”Seje tøser”. For at bevare sprogbruget overvejede vi at kalde varegruppen ”Hotte sommerkjoler ”, som blev den endelige navngivning af varegruppen.

Vi afventer nu at se resultatet, og har en forventning om, at det nye varegruppenavn hurtigt vil tage en førsteplads, og forføre flere søgende ind på hjemmesiden.

Har du en webshop så husk:

  • At en varegruppe der ikke er i top 5 er en varegruppe spildt
  • At finde et varegruppenavn, der er specifikt, hvor konkurrencesituationen tillader, at varegruppen kan komme op i top 5.
  • At udfylde ALLE meta-oplysningerne og forfør de søgende ind på din side

Har du brug for at snakke søgemaskineoptimering, så ring til mig hos Vestjysk Marketing. Tlf 97320108

Leave a Reply